Login

Hvem er vi?

KFUM-Spejderne i Danmark er et spejderkorps. Vi har knap 26.000 medlemmer. Spejder er ikke noget man "går til" - det er noget man er. Nøgleordene er selvstændighed, ansvar, demokrati og respekt for mennesker fra alle kulturer.

Christiansfeld Gruppe er en af de 550 grupper indenfor KFUM Spejdernes, der findes i Danmark. Vi har vort mødelokal på Haderslevvej 25C i Christiansfeld og du vil kunne mere omkring mødetider m.m

Hvad Laver vi?

  • Spejdere hilser på hinanden med venstre hånd
  • Spejdere har uniform på
  • Spejdere viser hensyn
  • At være spejder er et sundt og fornuftigt fritidstilbud for børn
  • Spejdere laver bål og aktiviteterne foregår ude i naturen

Som spejdere kan vi lide at holde fast i traditionerne - som fx at hilse på spejdermaner med venstre hånd og at have uniform på - selvom vi langt fra er enige om, hvor meget vi skal gå med den.
At være spejder er en livsstil, og punkterne foroven er kun en lille del af det at være spejder.
Vi laver masser af andre sjove og spændende ting, som du kan læse om her.

Det laver vi

Spejderarbejdet planlægges og leves ude i de enkelte grupper.
Hver gruppe er delt op, så vi er sammen som

  • Bævere - som går i 0. - 1. klasse.
  • Ulve - som går i 2. - 3. klasse.
  • Juniorer - som går i 4. - 5. klasse.
  • Trop - som går i 6. - 7. klasse.
  • Senior - som går i 8. - 10. klasse.
  • Rovere - som er over 17 år.
  • Veteraner - tidligere grupperådsmedlemmer, spejdere og ledere - +30 år.

Om spejderlivet kan vi sige at:

  • Spejderliv kan ikke beskrives med ord, men kan kun opleves i virkeligheden
  • Spejderliv foregår i tæt kontakt med naturen
  • Spejderliv foregår i et nært fællesskab med spejderkammeraterne

Til Spejdermøde

Et helt almindeligt spejdermøde for en ulve-flok kunne godt se sådan ud:

  • Vi starter med at samles og synge en spejdersang.
  • Så er der aktivitet, fx at lave bål eller et lille løb med poster, at male eller lege sanselege. Vi har også nogle gange temaer, hvor børnene fx lærer noget om andre kulturer.
  • Til sidst samles vi igen, beder måske en bøn og synger sammen før mødet slutter, og vi tager hjem.

På Lejr

  • Vi tager selvfølgelig også på lejr. Vi holder både små lokale lejre men også store lejre for rigtig mange spejdere.
  • Der er også indimellem lejre i udlandet og lejre i Danmark, hvor vi får besøg fra andre lande.
  • På lejrene mødes vi og er fælles om spejderaktiviteter som at tage på løb, bygge alt muligt med reb og rafter, lave mad over bål, synge, sove i telt og meget andet.